SIDEBAR
Page Banner

Testingeniør – fuldskalatest af vindmøllevinger

Blaest er i vækst og søger derfor dygtige ingeniører til fuldskalatest af vindmøllevinger. Hos Blaest laver vi styrketest af vinger som et led i den typeafprøvning der sker, inden nye vingetyper kommer på markedet.

Vi er et akkrediteret testlaboratorium, hvis rolle er at levere en uvildig test af. om vingerne har den rette styrke. Som testingeniør bliver du ansvarlig for at gennemføre sådanne tests, hvilket strækker sig hele vejen fra de første grove overvejelser omkring testmetoder, henover detaljeret test design, udførsel af test samt efterfølgende rapportering.

Vores arbejdsområde er lidt en lille niche, hvor standardiserede løsninger er en sjældenhed. Derfor udvikler vi selv en meget stor del af det udstyr og de metoder, vi skal bruge. En væsentlig del af rollen for dig som testingeniør bliver derfor også vedligehold og udvikling af testudstyr, testsystemer og metoder.

Faglige kompetencer

Helt centralt for din faglige profil er, at du trives med at dyrke tal og data, og har en god forståelse af sammenspillet mellem teori og praksis. Vi forestiller os, at du enten er uddannet maskin-/strukturingeniør eller måle-/ testingeniør, men andre relevante ingeniøruddannelser er ikke udelukket.

Vi lægger vægt på et højt fagligt niveau og kompetencer inden for følgende områder – jo flere desto bedre:

  • Testteori- og metoder, ideelt set inden for vinger/kompositkonstruktioner
  • Mekaniske målesystemer og måleteori
  • Data styring, -lagring, -behandling og -analyse af store datasæt
  • Kendskab til programmering i Python, LabView, Matlab
  • Strukturel og mekanisk design inden for stål, komposit og vinger, evt. koblet med produktionskendskab
  • Statiske og dynamiske mekaniske systemer
  • Simulering af strukturelle systemer, herunder FE-analyser af både statisk og udmattelsespåvirkede konstruktioner

Erfaring med test er naturligvis et plus, men en ung ingeniør med den rette tilgang og relevante kompetencer er vi bestemt også åbne overfor.

Personlige kompetencer

Når du arbejder med test på store og komplekse kompositemner, er der ikke to dage, der er ens. Du vil møde spændende udfordringer og en varierende arbejdsdag, hvor du arbejder bag computeren såvel som i testhallerne.

Din personprofil går i retning af nedenstående:

  • Struktureret og analytisk i tilgangen til dit arbejde
  • Ansvarsfuld, selvstændig, kvalitetsbevidst og omhyggelig
  • Mod på en blandet hverdag – skiftende mellem at køre tests og at udvikle nye metoder og værktøjer.
  • Gode engelskkompetencer – i tale såvel som på skrift
  • Omgængelig på alle niveauer – i ingeniørgruppen såvel som overfor teknikere, kunder, eksterne samarbejdspartnere osv.).

 

Ansættelsessted

Landdybet 10, 9220 Aalborg Ø, Danmark.

Ansøgning

Send din ansøgning vedlagt relevante bilag til hr@blaest.com, mærket ”testingeniør” snarest muligt – vi evaluerer ansøgninger løbende. Yderligere oplysninger kan fås hos teknisk chef Jesper Kann på tlf.: 2972 0220.

 

Blade Test Centre A/S (BLAEST) er et af verdens førende testcentre for vindmøllevinger. Virksomheden er baseret på mere end 30 års erfaring med vingetest, og er ejet i fællesskab af Danmarks Tekniske Universitet, Force Technology og DNV GL. Vi er 36 medarbejdere, hvoraf 13 er ansat som testingeniører. Blaest har p.t. en årlig omsætning på ca. 50 mio. kr., og forventer yderligere vækst. Du kan læse mere om BLAEST på www.blaest.com.
Opslag online 15/7-2021