SIDEBAR
Page Banner

Testingeniør – fuldskalatest af vindmøllevinger

Blaest er i vækst og søger derfor dygtige ingeniører til fuldskalatest af vindmøllevinger. Hos Blaest laver vi styrketest af vinger som et led i den typeafprøvning, der sker inden nye vingetyper kommer på markedet.

Vi er et akkrediteret testlaboratorium, hvis rolle er at levere en uvildig test af om vingerne har den rette styrke.

Som testingeniør bliver du ansvarlig for at gennemføre sådanne tests, hvilket strækker sig hele vejen fra de første grove overvejelser omkring testmetoder, henover detaljeret test design, udførsel af test samt efterfølgende rapportering.

Vores arbejdsområde er lidt en lille niche, hvor standardiserede løsninger er noget af en sjældenhed. Derfor udvikler vi selv en meget stor del af det udstyr og de metoder vi skal bruge. Derfor sidder vi som testingeniører også fra tid til anden med diverse udviklingsopgaver.

Faglige kompetencer

Helt centralt for din faglige profil er at du trives med at dyrke tal og data. Vi måler på livet løs, og det skal du have lyst til. Derudover har du nogle fag-teoretiske kompetencer med i bagagen, men da vi har brug for at dække en bred vifte af ingeniørkompetencer, er vi meget åbne overfor din specifikke profil.

Vi lægger vægt på et højt fagligt niveau og kompetencer inden for følgende områder – jo flere desto bedre:

  • Testteori- og metoder, ideelt set inden for vinger/kompositter
  • Strukturelt og mekanisk design inden for stål, kompositter og vinger, evt. koblet med produktionskendskab
  • Struktur-dynamik – forståelse for dynamiske mekaniske systemer og mekaniske vibrationer
  • Simulering af mekaniske systemer
  • Mekaniske målesystemer og databehandling – vi måler primært tøjninger, flytninger og kræfter.
  • Styring- & reguleringsteknik
  • Programmering – LabView, Matlab, Python

Erfaring med test er naturligvis et plus, men en ung ingeniør med den rette tilgang og relevante kompetencer er vi bestemt også åbne overfor.

Personlige kompetencer

Når du arbejder med test på store og komplekse kompositemner, er der ikke to dage, der er ens. Du vil møde mange spændende udfordringer og en varierende arbejdsdag, hvor du arbejder bag computeren såvel som i testhallen.

Din personprofil går i retning af nedenstående:

  • Struktureret og analytisk i tilgangen til dit arbejde
  • Selvstændig, kvalitetsbevidst og omhyggelig
  • Mod på en blandet hverdag – skiftende mellem at køre tests og at udvikle nye metoder og værktøjer.
  • Gode engelskkompetencer – i tale såvel som på skrift
  • Omgængelig på alle niveauer – i ingeniørgruppen såvel som overfor teknikere, kunder, eksterne samarbejdspartnere osv.

Ansættelsessted

Landdybet 10, 9220 Aalborg Ø

Ansøgning

Send din ansøgning vedlagt relevante bilag til hr@blaest.com, mærket ”testingeniør” snarest muligt – vi evaluerer ansøgninger løbende. Yderligere oplysninger kan fås hos teknisk chef Jesper Kann på tlf.: 2972 0220.