SIDEBAR
Page Banner

Testingeniør

Til udvikling af avancerede metoder til inspektion af vindmøllevinger

Hos Blaest udfører vi styrketest af vinger som et led i den typeafprøvning der sker, inden nye vingetyper kommer på markedet. Vi er et akkrediteret testlaboratorium, hvis primære rolle er at levere uvildige test af, om vingerne har den rette styrke. I den forbindelse efterspørger vores kunder løbende nye testmetoder som supplement til de metoder, vi tilbyder i dag. Et område, der har stor interesse for vores kunder, er effektive metoder til inspektion af vinger.

Blaest søger derfor en dygtig kollega med kompetencer og interesse inden for avancerede metoder til inspektion. Du vil få en drivende rolle i forhold til definering, udvælgelse og implementering af de metoder, vi sammen med vores kunder vil satse på i fremtiden. Det kunne f.eks. være avancerede metoder inden for billedbehandling, ultralyd, scanning eller termografi. Kun fantasien sætter grænser.

Ud over at være den drivende person inden for nye inspektionsmetoder, vil du komme til at indgå i et stærkt team af testingeniører og vil i den forbindelse blive oplært i at gennemføre fuldskalatest af vindmøllevinger. Som testingeniør bliver du ansvarlig for at gennemføre tests, der strækker sig hele vejen fra de første grove overvejelser omkring testmetoder, henover detaljeret testdesign, udførelse af test samt efterfølgende rapportering.

Faglige kompetencer
Helt centralt for din faglige profil er, at du er innovativ og nytænkende, samtidig med at du trives med at dyrke tal og data og har en god forståelse for sammenspillet mellem teori og praksis. Vi forestiller os, at du er uddannet ingeniør, men andre relevante uddannelser er bestemt ikke udelukket. Praktisk erfaring indenfor relevante områder, enten fra tidligere jobs, eller i forbindelse med uddannelse, vil være en fordel.
Vi lægger vægt på et højt fagligt niveau og kompetencer inden for følgende områder – jo flere desto bedre:

  • Inspektionsmetoder – ultralyd, scanning, vision detection, etc.
  • Autonomi
  • Behandling og analyse af store datasæt
  • Kendskab til programmering i Phyton, LabView, Matlab
  • Testteori og metoder, ideelt set inden for vinger/kompositter.

Erfaring med test er naturligvis et plus, men en profil, herunder nyuddannede, med den rette tilgang og relevante kompetencer er vi bestemt også åbne overfor.

Personlige kompetencer
Når du arbejder med test på store og komplekse kompositemner, er der ikke to dage, der er ens. Du vil møde mange spændende udfordringer og en varierende arbejdsdag, hvor du arbejder bag computeren såvel som i testhallerne. Din personprofil går i retning af nedenstående:

  • Struktureret og analytisk i tilgangen til dit arbejde
  • Selvstændig, kvalitetsbevidst og omhyggelig
  • Mod på en blandet hverdag – skiftende mellem at køre tests og at udvikle nye metoder og værktøjer.
  • Gode engelskkompetencer – i tale såvel som på skrift
  • Omgængelig på alle niveauer – i ingeniørgruppen såvel som overfor teknikere, kunder, eksterne samarbejdspartnere osv.

Vi tilbyder

  • Et særdeles spændende teknisk job i en førende virksomhed, der tager aktivt del i den grønne omstilling.
  • Et ”hands-on” job hvor du med det samme ser resultaterne af dit arbejde
  • Velordnede ansættelsesvilkår og en gagepakke, der modsvarer dine kvalifikationer og dit ansvar.
  • Du får din daglige gang i et muntert arbejdsmiljø, hvor faglighed, resultater og det sociale går op i en højere enhed.

Ansættelsessted
Landdybet 10, 9220 Aalborg Ø. Jobbet vil være forbundet med meget begrænset rejseaktivitet.

Ansøgning
Send din ansøgning vedlagt relevante bilag til hr@blaest.com, mærket ”Testingeniør” snarest muligt – vi evaluerer ansøgninger løbende. Yderligere oplysninger kan fås hos Teknisk Chef, Brian Boe Christensen på tlf.: 22 34 54 59.

Blade Test Centre A/S (BLAEST) er et af verdens førende testcentre for vindmøllevinger. Virksomheden er baseret på mere end 30 års erfaring med vingetest, og er ejet i fællesskab af Danmarks Tekniske Universitet, Force Technology og DNV. Vi er godt 40 medarbejdere, fordelt mellem primært ingeniører og teknikere, der dagligt servicerer vores kunder, som er verdens største vindmølleproducenter. Du kan læse mere om BLAEST på www.blaest.com.