SIDEBAR
Page Banner

Kvalitetsmedarbejder med ansvar for måleinstrumenter

Hos Blaest udfører vi strukturel test af vindmøllevinger for verdens største vindmølle- og vingeproducenter. Alle nyudviklede vindmøller skal igennem en typegodkendelse, og vores tests er en obligatorisk del af denne proces.

 

Blaest er et akkrediteret testlaboratorium, hvis rolle er at levere en uvildig test af, om vingerne har den rette styrke. Vi er et ISO 17025:2017 akkrediteret målelaboratorie, hvilket blandt andet betyder, at alle vores målinger skal følge bestemte metoder, og vores instrumenter altid skal være kalibrerede hos godkendte leverandører for at sikre pålidelige resultater.

 

For at sikre at vores måleresultater altid lever op til vores krav, er det vigtigt, at de anvendte måleinstrumenter er velegnede til opgaven, kalibrerede og i god stand. Derfor søger vi en kvalitetsmedarbejder, som får ansvaret for vores måleinstrumenter med henblik på kalibrering, reparation og øvrig logistik – herunder styring i vores instrumentdatabase, som er udviklet i Sharepoint.

 

Primære opgaver med reference til QHSE chefen:

 

      • Holde styr på samtlige måleinstrumenter og deres kalibreringsstatus
      • Sende og modtage instrumenter til og fra kalibrering / reparation (og sørge for rettidig planlægning)
      • Logistikken omkring instrumentopbevaringssystemet
      • Uploade kalibreringsdata til instrumentdatabase
      • Udformning af kravspecifikationer til indkøb af nye instrumenter i samarbejde med ingeniørerne
      • Holde styr på den detaljerede økonomi vedr. instrumenter (kalibrering, reparationer, og indkøb mm.)
      • Udformning af relevante arbejdsinstruktioner til kvalitetssystemet.

Faglige kompetencer:

 

    Du har en teknisk baggrund, som sætter dig i stand til hurtigt at forstå vigtigheden af det, at drive et målelaboratorie mht. både aktiviteter og måleudstyr. Kendskab til kvalitetsstandarder og vingetest vil være et plus. Vi forventer, at du har følgende faglige kompetencer:
      • El-teknisk uddannelse / baggrund med minimum 3-5 års erfaring
      • Erfaring med og indsigt i elektriske måleinstrumenter
      • Erfaring med Microsoft Sharepoint 365 og Microsoft PowerAPP
      • Erfaring med ISO 17025:2017 og / eller ISO 9001
      • Behersker dansk og engelsk både skriftligt og mundtligt på højt niveau.

Personlige kompetencer:

Det er vigtigt, at dit arbejde med måleinstrumenterne bliver løst på en meget struktureret måde, da disse er omdrejningspunktet for virksomheden. Du skal derfor have uovertruffen ordenssans og en god forståelse for vigtigheden af dit arbejde. Du kommer til at arbejde tæt sammen med både teknikere og ingeniører, så det er vigtigt, at du har let ved at omgås forskellige persontyper på alle niveauer. Vi har en åben og ærlig dialog og lægger vægt på at sige tingene, som de er.

 

Vi tilbyder:

Ansættelsen hos BLAEST byder på velordnede løn- og ansættelsesvilkår på et attraktivt niveau. Vi er en mindre organisation med et uformelt arbejdsklima, men hvor vi samtidig ikke går på kompromis med sikkerhed, kvalitet og troværdighed. Du vil møde en indholdsrig hverdag med mulighed for at påvirke egne opgaver, og selv at tilrettelægge dit arbejde. Stillingen er som udgangspunkt normeret til fuld tid, men vi er åbne for eventuelle ønsker om deltidsansættelse.

 

Ansættelsessted:

Landdybet 10, 9220 Aalborg Ø

 

Ansøgning:

Send din ansøgning vedlagt relevante bilag til hr@blaest.com, mærket ”Instrumentansvarlig” snarest muligt.

Vi læser ansøgningerne, så snart vi modtager dem, og vi kalder løbende lovende kandidater til samtale.

Yderligere oplysninger kan fås hos driftschef Allan B Petersen på tlf.: 2053 4411.

 

 

Blade Test Centre A/S (BLAEST) er et af verdens førende testcentre for vindmøllevinger. Hos BLAEST tester vi de nyeste vindmøllevinger, inden de kommer på markedet. Virksomheden er ejet i fællesskab af Danmarks Tekniske Universitet, Force Technology og DNV GL. Vi er 37 medarbejdere primært fordelt på ingeniører og teknikere. Du kan læse mere om BLAEST på www.blaest.com.
Opslag online 7/9-2021